De kan sælge, kan de. Men hvem er egentlig bedst til det? Og mest kreativ? Det er det spændende spørgsmål, der afgøres, når de bedste web-kampagner kåres den 5. marts på Kultur Docken.
− På DIA09 kårer vi de bedste, de mest kreative og de mest effektive webkampagner, siger Peter Djurup, projektleder hos FDIM. ”Og hvis nogen ellers er i tvivl, så bliver det et brag af en begivenhed. Kvaliteten af årets kampagner er vokset markant.”
Nettet er kommet for at blive?
− Det kan man roligt konstatere. 2008 var et stort år, når det gælder netannoncering. Hvor stort må vi vente lidt med at se, men der er en klar sammenhæng mellem antallet af kampagneindstillinger og annonceomsætning, siger Peter Djurup.
Og antallet af indsendte kampagne til DIA09 er eksploderet?
− Vi har modtaget 228 kampagner, hvilket er en vækst på knap 30 procent i forhold til DIA08, hvor der var indsendt 178, siger Peter Djurup og fortsætter:
− Der er anden måde, vi kan konstatere en stigende interesse for web-kommunikation. Alene i søgeords-kategorien er vi steget fra 5 indsendte kampagner (DIA08) til 25 kampagner her til DIA09. Det siger noget om, at net-kommunikationen professionaliseres hurtigt, og det kan vi kun takke for.
Tre juryer
Til DIA09 er der tre juryer. Grand Juryen er den samlede jury, og den uddeler hovedprisen Årets Internet Award og Jobkampagneprisen. Grand Juryen består af de to specialiserede juryer.
Under Grand Jury finder vi:

  • Den Kreative Jury, der uddeler Bannerprisen, Cross Media Prisen, Kampagnesiteprisen og Årets Kreative Bureau.
  • Effekt Juryen, der uddeler Effektprisen (mediavalg), Effektprisen (søgeord), Årets Media Bureau og Årets Search Marketing Bureau.

Derudover uddeles der en publikumspris på baggrund af en afstemning blandt de nominerede priser.
Afstemningen vil foregå på
DIA09-sitet, hvor brugere altså kan få indflydelse på, hvilken kampagne, der skal løbe med prisen.
Også i Cannes
Juryformand for DIA09 juryen er kreativ direktør Paul Clements fra det prisvindende bureau TBWA/. Paul Clements sidder i år også i juryen for Cannes Cyber Lion, hvor Lars Bastholt i øvrigt er formand.

Effekt Jury

  • Kenneth Schmidt, online manager, DFDS Seaways
  • Jonas Fjordhare Müller, commercial manager, Bonnier Publications
  • Rikke Møgelvang, forretningsudvikler, Dwarf
  • Poul Thielke, senior konsulent, Danske Bank
  • Jackie Frandsen, head of search, iProspect Danmark
  • Nino Cardell, direktør, Medieindkøb og Forhandling, Mindshare

Kreativ Jury

  • Nikolaj Fremming, art director, Rosenstand & Co.
  • Thomas Adamsen
  • Martin Schultz, strategic director, Plant
  • Tommy Saunte, creative director, Adnuvo
  • Chaga Signe Bruun, new media ad, Atmosphere
  • Paul Clements (juryformand), kreativ direktør, TBWA/
  • Niels Peder Ravn, kreativ direktør, Integral


Til sammen danner de to juryer Grand Jury.
Læs mere om arrangementet
http://fdim.dk/?pageid=29&newsid=685