Mere end 200 millioner amerikanere gik på internettet hjemmefra i februar. Det viser den seneste opgørelse fra Nielsen/Netratings, og det er første gang, at tallet har rundet 200 millioner.
Det betyder at 75 pct. af alle amerikanere nu bruger nettet hjemmefra. Sidste år ved samme tid var tallet 66 pct.
Nielsen har desuden også konstateret, at der nu er flere kvinder på nettet end mænd. I aldersgruppen 25-34 år var 77 pct. af kvinderne på nettet mod 76 pct. af mændene. I aldersgruppen 35-54 år var forholdet 82-80 i kvindernes favør
– Kvinder foretager de fleste indkøbs-beslutninger, så det er ikke en overraskelse, at de udnytter nettet i dagligdagen, siger Kenneth Cassar, der er direktør for strategisk analyse.
Kilde: Daily Research News Online + WARC