Forleden fik jeg en tilbudsavis ind ad dørsprækken. Ja, jeg fik faktisk mange, ligesom det sker hver eneste uge. Det er jeg glad for. For jeg er en af de forbrugere, der godt kan lide tilbudsaviser. Jeg synes, det er hyggeligt at sidde i ro og mag og bladre dem igennem. At se, hvem der har hvad på tilbud og til hvilken pris. Og ikke mindst hvordan de vælger at fortælle om det. For detailhandelens brug af sproget er festligt. Men desværre er det ikke troværdigt. Det er et overflødighedshorn af misbrugte ord, som i bund og grund ikke tjener forbrugerne.

Små sensationer

Sensationer er i ordets egentlige forstand noget, der forekommer sjældent. Noget er en sensation, fordi det afviger overraskende fra normalen. Eller som ordbogen kort beskriver det; det er en opsigtsvækkende begiven hed. Ikke desto mindre er der sensationspriser hver eneste uge. Hvad der gør dem sensationelle, er ikke til at finde frem til. For besparelserne er i sig selv ikke noget, der udmærker sig. Faktisk findes der næsten altid bedre tilbud enten i selv samme avis eller i konkurrenternes ditto.
Ved siden af sensationen kan man ofte finde kuppet. Et ord, der i det danske sprog betyder en klog eller dristig handling, der giver et godt resultat. Eller at en lille gruppe pludseligt og med vold tager magten i en stat.
Sidstnævnte betydning kan vi vel godt tillade os at se bort fra, hvorfor vi må stille os spørgsmålet, hvem det er, der ligefrem er dristig eller klog i handelen med de to pakker bleer eller de tre flasker italiensk bordvin. Umiddelbart synes det at være supermarkedet. For jeg tror, de færreste forbrugere føler sig specielt kloge eller dristige, når de lægger ugens såkaldte kup op på båndet. Specielt ikke fordi supermarkedet i de fleste tilfælde stadig købte varen billigere end de solgte den!
Så er der cho kprisen. Chok indebærer ifølge samtlige af Politikens røde ordbogsforklaringer stærk forskrækkelse. Så pas på med den, selvom de tre dåser flåede tomater til en rund ti’er kan friste. Køb dem hellere til samme pris, der hvor de blot er billige! For ved siden af chok, kup og sensationer er der jo også gode tilbud, spotpriser, varer til halv pris og nogle, der er billige eller superbillige.

Pris eller markedspris

Hvor billige, de egentlig er, kan imidlertid også være svært at vide. For også her vælger landets dagligvarekæder at gradbøje sproget. Flere og flere supermarkeder skilter med en besparelse i forhold til noget, de kalder markedspris. En besparelse udregnet efter, hvad varen kan koste andre steder, og som derfor intet fortæller om, hvad jeg som kunde sparer i pågældende butik. Går man butikkerne på klingen, får man forklaringen, at der er tale om en vare, som butikken ikke har til daglig, men kun forhandler et enkeltstående parti af. Jamen, så er der vel ikke tale om, at man sparer noget som he lst, men om at det reelt er butikkens pris på varen…
Det er selvfølgelig ikke alle kæder, der er lige slemme. Og jeg ved da også godt, at jeg bare kan fravælge at læse ugens tilbudsaviser. Men vi lever i en tid, hvor konkurrencen er større end nogensinde før. Og hvor loyale kunder er sjældne. Derfor kan det overraske, at kun enkelte af kæderne vælger at tiltale de mange forbrugere, der gerne vil have enkel, klar og anstændig besked. Og som snarere vælger fra end til, når de både skal have kup, sensationer, chok og andre besynderlige oplevelser med i dagens indkøb.
Priserne og omtalen af dem er kun et enkelt område, hvor vi får kastet ligegyldige ord efter os. Det vil være oplagt også at tage fat i selve varebeskrivelserne. Her er der i denne uge blandt andet ægte italienske skærekager og kyllinger uden salmonella. Og det i en uge, hvor jeg netop havde overvejet at kaste mig ud i falske skærekager og inficeret kylling. Men det må blive en anden uge, hvor spaltepladsen er til det.