Chefen for P3-projektet, Eik Frederiksen, forlader DR for at vende tilbage til den kommercielle radioverden.
Eik Frederiksen blev ansat som musikredaktør i DR i 2001 med ansvar for musikprofilen på henholdsvis P3 og P4, hvor én af hovedopgaverne var at sikre en større profilering af dansk musik. Siden foråret 2003 har hans opgave været koncentreret om P3 som projektchef for relanceringen af “Det nye P3”, der gik i luften i september under mottoet: ”Dét, man hører, er man selv”. Det er aftalt med Eik Frederiksen, at han fratræder sin stilling i DR med øjeblikkelig virkning.
Den daglige ledelse af P3 vil – som hidtil – være placeret hos chefen for DR Journalistik & Underholdning, Dorthe Carlsen.