Følg stregerne i vejen. Det er den enkle forklaring på eksekveringen af en ny kampagne for Toyotas luksusbrand, Lexus, som bureauet Saatchi & Saatchi står bag.

Eksekveringen af kampagnen har dog ikke været helt så simpel, som det lyder, da den innovative kampagne har krævet en omfattende set-up med kompetent hjælp fra Movie Magic International, LOGAN og Fake Love. Nedenunder artiklen er der således mulighed for at få et kig ”behind the scenes” af kampagnen.

Med titlen ”Trace Your Road” bliver den tidligere Formel 1 kører, Jarno Trulli sat på en vanskelig opgave. Han skal nemlig føre en Lexus hybrid-sportsvogn rundt på en række improviserede racerbaner, som 10 co-drivere hver især under kørslen laver med et svirp på en iPad, som herefter skaber et oplyst spor, som Jarno Trulli følger med gaspedalen i bund.

Kampagnen fungere næsten som et videospil, men hvor Lexus naturligvis gerne vil fremvise bilens køreegenskaber og forbinde det til verden, som er genkendelig for målgruppen.

Forud er de 10 co-drivere er således udvalgt blandt hundredevis af deltagere i en Facebook-konkurrence, hvor de som co-driver for Jano Trulli skal dyste imod hinanden. Og konkurrencen går i al sin enkelhed ud på at nå igennem syv udvalgte ”touch-points” på kortest mulig tid – og vinderen er den co-driver som kommer igennem ”spillet” med den højets mulige score.

Kom med Behind the Scenes herunder.