Pandora fik en fantastisk første dag på børsen. Smykkevirksomheden steg 25 pct. og blev med en værdi på over 30 mia. kr. den niende mest værdifulde virksomhed på børsen. Ifølge eksperter vil det åbne op for flere børsnoteringer. Den eksplosive entre som smykkekoncernen Pandora i går leverede på fondsbørsen åbner helt nye døre for en række danske børskandidater. Investorerne tog overraskende positivt imod Pandora og det vil sandsynligvis betyde flere børsnoteringer, vurderer eksperter.
– Det her kan helt sikkert gøre, at dem som står i kulissen, vil have nemmere ved at tage det næste skridt. Pandoras børsnotering har været meget succesfuld, og det er rart at se for potentielle andre kandidater, at markedet ser ud til at være modent, siger Rune Møller, aktieanalysechef i Jyske Bank.
Børsen side 1 + 6.