Smykkefirmaet Pandora kan meget vel være en lukket æske for Jesper “Kasi” Nielsen og hans familie, som ikke skal regne med at få ret mange flere penge ud af selskabet, skriver Børsen.
Hele den del af Pandora, som Jesper Nielsen sammen med sin familie byggede op i Brøndby, flytter nu til Polen, og alle 30 medarbejdere i selskabet Pandora Jewelry CWE – det gamle Kasi Group – er blevet opsagt med udgangen af april 2012, hvor selskabet i Brøndby skal være afviklet.
– Flytningen er et klart signal om, at Pandoras ledelse har opgivet at få de nødvendige vækstrater i Jesper Nielsens gamle selskab. Nu går man benhårdt efter vækst på den lange bane – og dermed har man også indset, at vækstraterne på det tyske marked, som er et af de afgørende markeder for Pandora Jewelry CWE og Europa generelt, ikke kommer op på et ordentligt niveau før om en fire til fem år, siger analytiker Nikolaj Jeppesen, Sydbank, til Børsen.
Børsen