Butikkernes traditionelle reklameskilte har større effekt hos de handlende, end rabatter og prisnedsættelser.
Der er Ogilvy Action der ifølge tyske Absatzwirtschaft har set 6.000 amerikanske konsumenter efter i sømmene.
Bureauet fandt frem til, at rabatter og discountpriser er ganske fornuftige marketinginstrumenter i økonomisk trængte tider. De står dog tilbage for den effekt, som de traditionelle reklameskilt i pap kan lægge for dagen, når det gælder om at få kunder til at foretage impulskøb.
– Vi ved, at forbrugerne er klar over, hvordan prisnedsættelser fungerer. Ingen ønsker at føle, at de bliver taget ved næsen, siger Jeff Froud, senior strategic planner hos Ogilvy Action, ifølge Absatzwirtschaft.
Undersøgelsen viste også, at reklameskilte og andre promoveringsaktiviteter har succes, selv om der ikke nødvendigvis følger rabatter med.
sd