Par No 1 overtager Mariager-bureauet Andersen-Farmer Kommunikation. De hidtidige ejere, Lisbeth og Leif Andersen-Farmer, har ønsket at afhænde virksomheden som et led i et generationsskifte. For at sikre kontinuitet i forhold til de eksisterende kunder følger tre nøglemed-arbejdere fra Andersen-Farmer Kommunikation med over til Par No 1’s hovedsæde i Viborg.
– Med Andersen-Farmer købet tilfører vi Par No 1 a/s nyt direct marketing blod. Vi glæder os rigtigt meget til at udbygge markedspositionen og skabe bedre bundlinje hos alle nye og gamle kunder, udtaler direktør Jørgen Hansen fra Par No 1, der ikke udelukker flere bureauovertagelser.
Andersen-Farmer er bl.a. kendt for den landsdækkende kampagne mod spirituskørsel
”skytsenglene” målrettet unge bilister og for brillekæden Louis Nielsen.
Par No 1 har udover hovedsædet i Viborg, afdelinger i Aalborg, Silkeborg og Riga. Bureauet har en fast stab på 40 medarbejdere og en omsætning på ca. 60 mio. kr. .
Kundelisten omfatter bl.a. Brandtex, Color Line, Kop&Kande, EnergiMidt, DIFKO, Mosquito cykler, Fiskars, Wavin og Dansk Metal.