– Par No 1 og ImageCreator er et godt match, da vi kan skabe stærkere synergier i forhold til kunderne. Vi får optimale faciliteter og flow i processerne. Samtidig giver det mere volumen på kompetencerne, og vi kan trække på et internationalt set-up, da ImageCreator driver virksomheder i Tyskland, England og Polen foruden en produktionsenhed i Vejle, siger direktør Jørgen Hansen fra Par No 1.

Par No 1 har hovedsæde i Viborg og afdelinger i Århus, Aalborg og Riga i Letland. Virksomheden beskæftiger over 100 medarbejdere, omsætter årligt for over 100 mio. kr.

ImageCreator A/S har kunder både nationalt og internationalt. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 75 medarbejdere fordelt på afdelingerne i Struer, Vejle, Hamburg og Stettin, blandt virksomhedens kunder kan nævnes verdenskendte mærkevare-virksomheder som Audi, B&O, Carlsberg, Coca-Cola og Tivoli Audio.