Hvordan bevarer man interessen for et program, der er nået til ottende sæson? Det handler om seersuccesen ”Paradise Hotel”, og svaret på spørgsmålet er – naturligvis – markedsføring.

I år har det som noget nyt været muligt at tilmelde sig en streamingtjeneste, Viaplay, og dermed følge de unge menneskers udskejelser i det paradisiske hotels gange, terrasser og soveværelser på nettet, men hvordan får man folk til at tilmelde sig en streaming-tjeneste, som de ikke rigtig kender?

Det gør man ved at involvere målgruppen og være relevante i den måde, man kommunikerer på, lyder det i en pressemeddelelse for bureauet bag ”Paradise Hotel”-kampagnen på nettet, Creuna.

– Folk ved, hvordan en bikini ser ud. Så vi har droppet billederne af solbrune unge og inviterer i stedet målgruppen til at lege med. På Viaplay kan du se ”Paradise Hotel”, når det passer dig. Derfor vi har udviklet et banner, hvor det er brugeren, der sætter gang i festen. Ryst cocktailshakeren, og deltagerne ryger på dansegulvet for fuld musik, lyder det.

Det har været en fornøjelse at samarbejde med Creuna, der har leveret kreative løsninger og en performance, vi ikke tidligere har set. Creuna er en kreativ partner, som udfordrer gængse holdninger, sætter sig ind i de unikke udfordringer og med succes har rykket grænserne for, hvordan vi skaffer opmærksomhed og nye kunder, siger Bo Bergstedt, Country Manager for Viaplay Danmark.

Hvor bannere gennemsnitligt har en click rate på 0,1 procent, så lå Creunas Paradise-banner på 1,27 procent i den uge programmet gik i luften. Det vil sige en øget effekt på 1.270 procent.

Derudover har kampagnen også skabt resultater i form af en betydelig kundetilstrømning, lyder det. 

Du kan se Paradise Hotel-banneret med indbygget fest her.