Glem det med det store brag. Science fiction-forfatteren Arthur C. Clarke har sagt det ligeud: Årtusindeskiftet, Dommedag og Den Store Fest er i virkeligheden først til næste år. Den vestlige kalender starter med år 1 og ikke år 0, så vi kan godt lægge champagnen tilbage på hylden igen, propperne skal slet ikke springe endnu og vi skal først op og stå på stolene den 31/12-00.
Men festen bliver nok ikke udskudt alligevel, selvom det virker som om de fleste godt kunne bruge lidt længere tids forberedelse.
Fristelser, festligheder, fordomme og forudsigelser er der nemlig nok af, men ikke alle lige velovervejede. Rejsebureauerne lokker med the ultimate getawaytil steder “hvor du kan fejre festen i selskab med palmer og poesi…“, festarrangørerne (med PB Action og århundredets største samling sponsor-logoer i spidsen) lokker med mega-fester og diskoteker, der kan spille hele byer op, IT-industrien lokker med løsninger på det påståede 2000-traume, psykologer lokker med tempo-terapi og intensive sessions hvis du vil undgå din del af en kollektiv psykose, og hvis man skal tro annoncerne i Den Blå Avis, kan du godt glemme alt om børnepasning til den store aften, hvis du ikke allerede har fundet en babysitter nu.
Oven i det er der den kommende lavkonjuktur, som kommer snigende ind over os i forbindelse med den internationale økonomiske krisesituation. Og som Markedsføring kunne berette i årets første udgave af Trends, er det tid til at rebe sejlene, da forventingerne til årets reklameforbrug blandt de 200 største annoncører er det mest konservative i de 14 år hvor Gallup har foretaget undersøgelsen. Internettet er forudsigeligt nok det medie der spåes største vækstpotentiale i undersøgelsen. Men internationalt er selv værdien af new media-akitier efter sidste års raketfart op af kurslistenerne, ved at løbe tør for brændstof, og The Economist omdøbte i sidste uge Silicon Valley til “The Valley of Fear“ med iagttagelser af neglebidende venture kapitalister, der godt jo ved, men ikke vil sætte tid på, at ballonen før eller siden brister.
Her på den danske del af nettet, spores der på trods af fremgang stadig en ubestemmelighed og et manglende og helhjertet engagement fra mange virksomheder. Branchens buzz-word er stadig forventningen om en omsiggribende handel på nettet. Men forbrugerne er stadig afventende overfor den nye salgskanal, og tilbage står de sidste års påstand om at “til næste år eksploderer det“. Den eneste rigtige og sikre forudsigelse om nettet er at antallet af brugerne vokser hastigt.
Nervøsiteten for hvad den nye tidsregning vil bringe, forventningen om at det giver sidemanden mulighed for at starte forfra, få syndsforladelse og med bod og bedring sige undskyld før vi kommer ud på den anden side, øger den generelle indskyldelse for tilbageholdenhed.
Og det er måske 2000-temaet; der er noget ubestemmeligt undskyld-agtigt i tidsånden – it’s payback time. Men hvad er det, udover det almindelige overforbrug, vi skal betale tilbage. Vi skal måske tilbage og ind til kernen for at kunne se fremtiden i øjnene. Eller skal vi?
Jane Åmund vil nok sige, at vi ligesom med kærligheden skal slippe tøjlerne og springe ud i det.