Fire ud af ti danskere føler, at de mangler viden om parfume i hverdagsprodukter – og omkring hver sjette tror, oftest fejlagtigt, at de slet ikke er i kontakt med parfume til hverdag.
Men det er langt de fleste af os altså – vi tænker bare ikke på, hvor mange forskellige steder parfumen gemmer sig. Lige fra det nyvaskede tøj og opvaskebørsten til ansigtscremen og håndsæben.
Derfor sætter Neutral nu med Parfumefri Hverdag fokus på de dårlige vaner og opfordrer i samarbejde med bureauet Revolt danskerne til at teste, hvor parfumefri de egentlig er.
Tag nu håndvask, for eksempel: En Gallup-undersøgelse viste sidste år, at ni ud af ti vasker hænder op til tyve gange om dagen. Hjemme, på arbejdet, på restauranter eller hos venner. Og er der ikke valgt en parfumefri sæbe, er hvert eneste tryk på sæbepumpen endnu en dosis parfume til huden – og dermed en øget risiko for kontaktallergi.
Og der er tydeligvis behov for oplysning:
– Danskerne er i top tre i verden, når det kommer til allergi. Flere end hver fjerde lider af allergi, og for hver tiende er det kontaktallergi, for eksempel parfumeallergi, som man aldrig bliver fri for igen. Vi vil gerne være med til at vende dette billede og bidrage med viden, der kan give danskerne bedre vaner og bringe os tættere på en hverdag med 0 procent, siger brand manager Stine Overgaard fra Neutral.
Du kan teste dig selv på www.parfumefrihverdag.dk og læse mere om kampagnen på Facebook.
Se Neutrals film om parfume i hverdagen her.