Parkens fynske storaktionær, Erik Skjærbæk, undersøger netop nu, om der er basis for at kræve erstatning for de mange millioner kroner, han har tabt via sit aktiekøb. Det skriver Berlingske Tidende. Siden Erik Skjærbæk købte en stor aktiepost i Parken af Patrick de Vela, har det vist sig, at en uvildig advokatundersøgelse i foretaget 2005 betegnede selskabets ledelsesform og formandens honorar som ulovligt. Undersøgelsen førte til, at Peter Højland trak sig fra bestyrelsen. Den resterende bestyrelse reagerede ikke på advokat John Korsø Jensens advarsler om, at aftalerne med daværende formand Flemming Østergaard og hans rolle i selskabet var ulovlig.
Berlingske Business side 6.