Selvom FC København har haft stor succes i Champions League, svigter sponsorerne klubben, da Parken Sport & Entertainment har store vanskeligheder med at hente nye sponsorer. Det sker i et år, hvor fodboldholdet FC København ellers har haft større succes end nogensinde i den fineste europæiske turnering Champions League, og ifølge nogle iagttagere burde have løftet indtægterne fra det område betragteligt.
Koncernens årsregnskab viser, at indtægterne fra samarbejdspartnere falder fra 125 mio. i 2009 til godt 100 mio. i 2010. En del af forklaringen skyldes, at håndboldelen i FC København blev lukket ned. Adm. direktør Anders Hørsholt vurderer, at der vil komme fremgang i år, og han håber, at Parken vil kunne mærke succesen i Champions League i år.
– Forventningerne til udviklingen af vores sponsorindtægter i 2011 er markant højere, end de var i 2010 på grund af Champions League. Vi regner med en tocifret vækst på vores sponsorater i 201,” siger Anders Hørsholt.
Nogle kilder med indgående kendskab til selskabet siger dog, at med den succes, FC København har haft, burde indtægterne fra sponsorerne være steget med op mod 50 mio. kr.