Parken med fodboldklubben FC København er sat på kurs mod en afnotering fra fondsbørsen, oplyser centralt placerede kilder til dagbladet Børsen. Ifølge kilderne har bestyrelsen i de seneste dage indgående diskuteret mulighederne for at afnotere Parken med fodboldklubben FC København fra børsen for på den måde at få skabt mere ro om virksomheden.
Andre kilder siger til Børsen, at Parkens bestyrelse har diskuteret mulighederne for, at de to storaktionærer Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard Sørensen trækker virksomheden af børsen for at skabe mere ro om Parken. De to sidder på samlet op mod 40 pct. af virksomheden efter store opkøb det seneste halve år. Den sidste større aktionær, LD, har godt 30 pct., og topchef Carsten Koch afviser ikke en afnotering.
Børsen side 1 + 4-5.