Bestyrelsesformand Flemming Østergaard kommer nu under endnu mere pres. I forvejen døjer Parken Sport og Entertainment med et underskud på en kvart milliard kroner, og nu ser det ud til, at Østergaard har informeret de store aktionærer bedre og hurtigere, end ”markedet”, altså de små aktionærer.
– Hvis man har meldt nogle forventninger ud, og tingene ændrer sig i væsentlig grad, bør man selvfølgelig fortælle markedet om det, siger professor og ekspert i børsret Paul Krüger Andersen fra Aarhus Universitet.
Han hentyder til, at Flemming Østergaard så sent som i august i pressen fortalte, at han regnede med et positiv resultatet i år. På det tidspunkt vidste eksempelvis Nordea og Lønmodtagerdyrtidsfond, at årets resultatet ville ende særdeles negativt.
– Jeg vil gætte på, at Fondsbørsen vil sende et brev til parken og bede om deres bemærkning. Og hvis ikke de kommer med en rimelig forklaring, så vil fondsbørsen nok give dem en næse, siger Paul Krüger Andersen.
Børsen side 10-11. Se også Berlingske Business side 3.