Flemming Parmo gør reklamebranchen og sig selv en stor tjeneste ved at udgive sine erindringer, der samtidig former sig som en kavalkade over flere årtiers dansk reklame. ”Lad dine træer vokse ind i himlen”, lyder titlen, der er sådan lidt kinesisk over den, og det skyldes nok, at Flemming Parmo har deltaget i en dannelsesrejse til Kina sammen med Kai Dige Bach, Svend Erik Pedersen, Henning Fonsmark, Peter Elley og resten af badebanden, som vi får god besked om. Mennesker på min vej, kunne en mindre opfindsom skribent have kaldt et tilbageblik af denne art, men bogen er mere end et mindealbum, det er også en bekendelse til det gode liv. Parmo udnytter med fin balance muligheden for at riste en hel del runer, blandt andet for den alt for tidligt døde Niels Halding, som gjorde varigt indtryk på alle, der havde den glæde at samarbejde med ham.
Vi får hele festouverturen om opvæksten i Ryesgade, Ry Kino, skole- soldater- og Privatbankelev-historierne plus en mængde andre anekdoter – nogle knytter sig til hans begejstring for jazz – og da Flemming Parmo (født 1943) virkelig er en fortræffelig fortæller (fra før begrebet storyteller blev introduceret) ligesom han er en habil musiker, vil man gerne lytte. I visuel tilgift bringer han en masse fotos, egne værker og otte sider med små gengivelser af de mest opsigtsvækkende helsideannoncer fra 70’erne.
Parmo prægede printreklamen i den gyldne periode før kommercielt tv. Sandsynligvis er han den sidste, der har fået lov at avertere for noget så oldnordisk som tændstikker. Anledningen var Tordenskjolds 400 års fødselsdag i 1990. Han repræsenterer en anden og måske morsommere periode, hvor reklame var knap så analytisk. Bevares, Parmo dækker sig ind på det teoretiske felt med at fremhæve Wärneryds kommunikationsmodel, men runder bogen af med en advarsel mod at gøre analyser til andet og mere end hjælperedskaber. Han benytter også lejligheden til at udtrykke sin modvilje mod bureaukonkurrencer, som han fremfører mange g ode argumenter imod med en påvisning af, hvordan en sådan kappestrid aldrig kan give et ordentligt billede af de enkelte kreatørers formåen.
Det lykkedes Parmo at producere det allerførste tv-spot, der blev vist i TV2’s reklameblok. ”Merrild sætter smag på hele din dag” handlede om et postbud, der måtte meget igennem, før han kunne nyde en kop kaffe. Filmene scorede internationale priser, og Parmo mødte glad op til en frokost hos kunden, medbringende de indhøstede trofæer. Men ak – det viste sig desværre, at Sara Lee-koncernen, der ejer Merrild, havde besluttet at fyre de fleste af de 34 europæiske reklamebureauer, der varetog firmaets omfattende produktportefølje. Ti års samarbejde sluttede over en sildemad og en snaps.
Humor i reklamen er en hjertesag for den lattermilde Parmo, som gennem sit mangeårige samarbejde med Faxe formåede at gøre leverandøren til det danske folk til et førende mærke, først på dåser og så på brune buttede flasker. Det var i Bent Bryde Nielsens direktørtid, endnu en af de mænd, de r har fået plads i galleriet. Parmo kan ikke tilbageholde et suk over, at Faxe, nu Bryggerigruppen, er blevet kedeligere. ”Jeg har altid hævdet, at det er nemmere at tale med smilende og afslappede forbrugere fremfor alvorlige og tillukkede”, bemærker han og viser masser af eksempler på den særlige Faxe-tone, som fik forbrugerne til at holde med opkomlingen fra Sydsjælland. ”Hvurnur får man smage en Faxe Fad?”.
Bogen handler om oplevelser, og for Parmo går der ingen skarp skillelinie mellem reklame og resten af livet. Derfor væver det private og det professionelle sig fint sammen i de 27 kapitler, som efterlader indtrykket af en mand, som på mange områder nåede, hvad han ville og står som en central skikkelse i dansk reklame gennem knap 40 år. Ikke så få af branchens yngre talenter vil have glæde af at følge personen med det i sig selv underholdende efternavn gennem tilværelsens tilfældigheder. Man skal kende sine rødder, og roden Flemming Parmo er ikke til at komme uden om, hvis man vil vide, hvordan reklame faget i kraft af en stribe personligheder og kunder med mod blomstrede i den periode, hvor velstandsbølgen skyllede ind over den vestlige verden.
Ved at lade sine træer vokse ind i himlen slipper man for at dele skæbne med erhvervsmanden, der på den yderste dag blev spurgt: ”Nå, fik du så alt det ud af livet, som du havde ventet?” – og måtte svare: ”Nej, men det havde jeg heller ikke ventet”. Vitsen er fra forordet og afspejler Parmos filosofiske gemyt. Blot må man undre sig over, at der er otte blanke sider bagerst i bogen. Måske skal vi selv skrive, om vi nåede, hvad vi ville – og hvad vi stadig skal nå at nå.

“Lad dine træer vokse ind i himlen”
Af Flemming Parmo
Specialbladsforlaget A/S
149 sider, 225 kr.