Wibroe, Duckert & Partners har trukket sig fra konkurrencen om Storebælts-budgettet.
– Licitations-bestemmelserne beder om strategiske kommentarer til, hvordan man kan stimulere trafikken på Storebælt samt et enkelt annonce-eksempel på en kommunikations-stil. Der er grænser for hvor meget man kan vende og dreje strategien om, hvordan man får familien til at køre over broen for at besøge moster Anna. Jeg mener grundlæggende det handler om kreativiteten i kommunikationen, og det kan man ikke illustrerer i et enkelt annonce-eksempel. Derfor mener vi ikke, vi har noget at bidrage til Storebæltsforbindelsen med, siger adm. dir. Jan Duckert.
Han skyder samtidig på EUs licitations-bestemmelser på reklame-området.
– Jeg synes, det er helt fair, at en offentlig kunde dybest set ikke har lyst til at skifte bureau. Derfor er det fjollet, at de skal tvinges til at gennemføre en licitation, siger Jan Duckert.
De fire øvrige bureauer i finalerunden er Publicis (nuværende bureau), Young & Rubicam, BBDO og Bergsø4. Afgørelsen ventes om kort tid. fin