Han er manden bag projektet, der gav Maersk Line over 1 million fans på sociale medier og genererede en brugeraktivitet, der i perioder var højere end hos superbrands som Red Bull og Coca-Cola.
Nu skal Jonathan Wichmann hjælpe reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners med at rådgive kunder om digitale satsninger, oplyser han til Børsen.
Wichmann forlader sin stilling som “head of social media” hos Maersk Line efter godt to år for per 1. oktober at starte hos Partners, hvor han bliver en del af den digitale afdeling, som i forvejen huser blandt andre Morten Saxnæs.
– Jeg har hele tiden set mig selv som en konsulent hos Mærsk i forhold til det her projekt med at få virksomheden i gang på sociale medier, og nu er projektet er nået til et punkt, hvor det ikke nødvendigvis er mine kompetencer, der er brug for længere. Da jeg så samtidig fik et spændende tilbud fra Partners, kunne jeg ikke sige nej, siger Jonathan Wichmann, der ellers har gået og dagsdrømt om at blive selvstændig, siger han til Børsen.
Børsen