Med fem førstepladser og to andenpladser i Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin’s årlige imageundersøgelse er Wibroe, Duckert & Partners den samlede vinder. På andenpladsen kommer Bates/Red Cell, fulgt af BBDO, Kunde & Co. og Nørgaard Mikkelsen.
Partners er vinder i kategorierne kreativitet, strategisk kompetence, personlige ressourcer, stabile økonomiske forhold og medierådgivning. Førstepladserne i de sidste tre kategorier indtages af Recommended for evnen til at samarbejde, Tribal DDB for markedsføringsrådgivning og Sepia Proximity for markedsmæssig indsigt.