KLUMME: Væksten af brugergeneret indhold har ændret måden, hvorpå forbrugerne interagerer med brands. I stedet for at forbrugerne tager, hvad brands siger for gode varer, ser de på, hvad andre kunder siger omkring brandet og produkterne.
Disse meninger bliver oftere og oftere udtrykt visuelt gennem billeder på de sociale medier. Ændringen i forbrugeradfærden startede bl.a. med bloggere, der på anden vis og med en særlig passion kunne fortælle om brands og produkter. Samtidig havde bloggerne langt større troværdighed, hvilket var tiltalende for læserne.
Med brugergenereret indhold følger et stort ansvar. Når et brand vælger at benytte sig af brugergenereret indhold frem for indhold udviklet af brandet, skal man være opmærksom på, hvilke rettigheder man har som brand og kunde.
Husk at kreditere
Hos Ducksuite oplever vi flere virksomheder, der benytter deres kunders billeder i deres markedsføring uden at indhente en egentlig tilladelse fra kunden.
En typisk overtrædelse af copyrightloven sker ved, at virksomheden implementerer et hashtag-feed på sin egen hjemmeside med en opsætning, hvor systemet downloader billeder med et specifikt hashtag.
Udover tilladelse fra kunden kræves desuden en synlig kreditering af ejeren af billedet. Vi har henvendt os til flere virksomheder, der netop har implementeret dette hashtag-feed, og gjort dem opmærksomme på lovovertrædelsen. Samtlige virksomheder virkede overrasket over denne oplysning.
I USA kom virksomheden Crocs i store problemer, da de tog et billede fra Instagram og benyttede det i kommerciel sammenhæng på deres hjemmeside. De havde ikke forinden indhentet tilladelse fra ejeren af billedet om at bruge billedet, hvilket affødte en decideret shitstorm mod Crocs, hvorfor de var nødsaget til at fjerne billedet på deres hjemmeside samt forklare sig over for deres mange kunder.
Hvis du overvejer at benytte brugergenereret indhold i dine kampagner – og som en del af branding-strategien – er det yderst vigtigt at opnå tilladelse fra ejeren af billederne før brug. Dette kan dog være en lang og tidskrævende proces. Content platforme som Ducksuite afhjælper dette ved at indhente tilladelse fra ejeren med blot ét klik, og dermed sparer virksomhederne en masse tid.
Hashtag consent
En måde, hvorpå tilladelse til brug af billeder i kommercielt sammenhæng kan indhentes, er gennem ”hashtag consent”. Denne form for tilladelse kræver, at ejeren af billedet skal reagere aktivt for at billedet kan blive brugt i anden sammenhæng.
Det sker ganske simpelt ved, at virksomheden sender en kommentar til billedet, hvori man beder ejeren om at tilføje et specifikt hashtag i kommentarfeltet, og dermed give sin tilladelse. Kommentaren vil derudover indeholde et ”Terms & Condition” link, der tydeligt beskriver, hvordan billedet kan blive brugt nu og fremadrettet.
Brugergenereret indhold skaber tættere relationer, højere loyalitet til kunderne og har bevist, at det kan være med til at øge salget markant. Men det kræver også, at du som virksomhed overholder alle tænkelige regler.
En content platform som Ducksuite sørger for, at man aldrig kommer til at bruge billeder, hvor tilladelse ikke er indhentet – og samtidig sker det på en måde, hvorpå virksomhederne sparer tid og dermed ressourcer.