OPDATERET: Det danske socialmedia-bureau Patchwork har fået ansvaret for kosmetikkæmpen L’Oréals brand La Roche-Posay i Norden.
La Roche-Posay er et hudplejemærke til sensitiv hud solgt udelukkende på apoteket.
Aftalen med L’Oréal omfatter bl.a. community management, hvilket betyder, at Patchwork skal administrere de tre nordiske La Roche-Posay Facebook-sider og kampagner, og give brandet en social media stemme i de tre lande. La Roche-Posay brandet er bygget på anbefalinger fra dermatologer og word-of-mouth-markedsføring, og satsningen med sociale medier bygger da også videre på den nuværende strategi.
– Brandet passer rigtig godt til de sociale medier. Vi ser det som en naturlig forlængelse af La Roche-Posay’s word-of-mouth-markedsføring at få forbrugerne til at anbefale produkterne til deres venner via nye kanaler, siger Anne Nordestgaard, Senior Product Manager i L’Oréal.
– Patchworks løsning har vi vurderet til at være den mest professionelle og den, der passer os og vores brand image bedst og samtidig giver os en troværdig tilstedeværelse i de tre markeder.
Kampagnerne kommer blandt andet til at indeholde Facebook-applikationer med et testpanel, hvor folk der ”synes godt om” siden får mulighed for at afprøve og anmelde hudplejeprodukter. Her vil der igen være fokus på anmeldelser og anbefalinger af produkterne.
– Vi er utroligt glade for, at L’Oréal har valgt Patchwork til sin nordiske satsning på La Roche-Posay-brandet. Efter vores opfattelse er La Roche-Posay et brand med et enormt potentiale og vi glæder os til at være en del af brandets digitale fodaftryk i de nordiske lande, siger Martin Olesen, direktør og partner i Patchwork.