Ja, ja – vi ved godt, det er den 2. april – men hvis du nu ikke nåede at nyde alverdens mere eller mindre troværdige aprilsnar-historier i går, så er her et par af de gode – fra vores egen del af verden.

En af de bedre fandt vi hos branchemediet brandrepublic.co.uk, som havde opfundet historien om Pave Frans, der ville forbedre den katolske kirkes plettede image. Og som derfor havde indbudt en håndfuld store reklamebureauer til pitch om ”et millionbudget”.

Med til historien om den kommende pave-kampagne hørte rygter om, at kirken pønsede på en ny brand-identitet, hvilket dog blev afvist af Vatikanets kommunikationsdirektør Cardinal Bergoglio, som vredt fastholdt, at “The cross is staying, and we do not see it as a logo that needs updating.”

Hos amerikanske Adweek har man samlet en stribe eksempler på aprilsnar-nyheder fra forskellige brands verden over.

Fx Twitters historie om, at brugerne fremover kun kan bruge tjenesten gratis ved at nøjes med konsonanter. Ønskes vokaler, må man betale

Eller Virgin Atlantic, der som det første flyselskab nogensinde kunne præsentere maskiner med glas-gulv.

Eller hvad med BMW, der i anledning af den forestående britiske royale familieforøgelse lancerer en ny model – BMW P.R.A.M (Postnatal Royal Auto Mobile).

Og så var Google selvfølgelig på banen med adskillige stunts. Se et par stykker af dem her.

Duft-søgning:

Skattekort-mode:

Og så er der selvfølgelig lige den britiske avis The Guardian, som i går kunne fortælle om et par nye briller – The Guardian Goggles – som sørger for at læserne slipper for at tænke selv – og for konkurrerende avisers håbløse holdninger…