Markedet for personlige computere er nu vigende i Danmark for første gang siden 2001 og 2002, da salget blev ramt af både dotcom-krak og fjernelse af skattebegunstigelsen af virksomhedsfinansierede hjemme-pc-ordninger. Således faldt salget af computere til erhvervsbrug med 14 pct. i fjerde kvartal af 2008 til i alt 208.200 pc’er. Også salget til private er ramt – her blev solgt 175.100 stk., inkl. de små nye netbooks, som skønnes at udgøre ca. 25.000. Salget af stationære pc’er fortsætter tilbagegangen – der er solgt 25 pct. færre. Størst markedsandel har HP med 33 pct., mens Acer har 19 pct. af markedet, Lenovo 13 pct. og Dell 10 pct. Apples markedsandel er fem pct.
Børsendigital s16