Københavns Kommune har i flere år opkrævet penge for kommerciel brug af deres vejarealer. For to år siden hævede man priserne betydeligt, samtidig med at nye afgifter blev indført.
Resultatet er i dag, at Københavns Kommune har en indtægt på 28 millioner kroner, mens den budgetterede udgift til at administrere og kontrollere er på kun en million. Altså en nettoindtægt på 27 millioner kroner.
Som mange kommuner i landet tager man f.eks. penge for opstillede skurvogne og containere, men kreativiteten går videre i hovedstaden, hvor også aviskasser, udstillingsskabe (til f.eks. menukort), automater, vareudstillinger, stilladsreklamer, bill boards, kommercielle filmoptagelser og friluftsrestauranter koster penge. Herudover tager man penge for diverse salgsstader for salg af pølser, frugt og blomster – dog med den undtagelse i prislisten, at det ikke “pt“ koster noget at sælge frugt og ost fra båd i Københavns Kommune!
Reglerne findes i “Almindelige bestemmelser om råden over vejareal m.m. i Københavns Kommune“ samt i pjecen “Brug af gader, veje og pladser“ – som er gratis at rekvirere via nettet.
Den indledende registrering i København blev foretaget af studenter, hvorefter man udvidede med tre ansatte i afdelingen. I dag “kontrollerer man efter behov“.
Ved lanceringen af de forhøjede priser for to år siden blev en del af de københavnske butiks- og restaurationsejere noget overraskede. Og de fik det bestemt ikke bedre, da de så den medfølgende prisliste. Men klagerne er ophørt.
NIDKæRHED
– Jeg har ikke hørt noget fra de handlende på det seneste, fortæller Kirsten Toxværd, Københavns City Center, der mener Københavns Kommune er nidkær over alle grænser.
– De burde ikke opkræve noget eller bruge de opkrævede penge til mere rengøring i sidegaderne, mener hun.
Argumentet for stramme regler for brugen af det offentlige rum er reelt. Der sker en øget brug af vejarealerne, og kommunen ønsker, at byen stadig er attraktiv at færdes og bo i.
Men argumentet for at opkræve penge for brugen er ikke noget argument: “Kommunen ønsker aktivt at medvirke til, at byen kan frembyde et righoldigt udvalg af forskelligartede aktiviteter, som kan gøre den endnu mere tiltrækkende. Aktiviteterne på byens offentlige arealer spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng.
Samtidig ønsker Københavns Kommune, at der sker en kvalitetsmæssig regulering af aktiviteterne.“
– Indtægterne er gået mere op end skønnet, forklarer Torben Offersen, Københavns Kommune, Bygge- og Teknikforvaltningen, der administrerer ordningen og gør opmærksom på, at Anlægskontoret i Kommunen benytter omkring 60 millioner kroner om året til at forskønne byens veje og pladser.
– Jeg mener ikke mængden af skilte mv. er faldet, fordi vi hævede afgifterne for to år siden. Og vi har ikke hørt flere protester siden, uddyber han.
GAMLE REGLER
Ifølge Torben Offersen er de fleste veje i centrum offentlige veje, hvor husene er bygget til skellinierne, hvorfor vejmyndighederne har rådighedsret over anvendelsen af vejarealerne. Afgiften stammer fra århundredeskiftet, hvor man tog penge for stadehandel – en praksis som også i dag kendes fra større provinsbyer.
Således tager man i Århus f.eks. penge for erhvervsmæssig udnyttelse af gadearealet med stade eller servering. Til gengæld har man lavet forbud mod skilte på gågaderne. Og stilladsreklamer tager man heller ikke penge for.
– Byggepladser med reklame på stilladset er mere shinet op end andre byggepladser, har Poul Henning Jensen, Århus Kommune, erfaret.
Aalborg Kommune opkræver et engangsbeløb på 500 kroner som byggesagsgebyr, når skilte eller lignende skal tillades.
Vejle Kommune forsøgte for to år siden at opkræve en såkaldt “fliseafgift“ for det antal meter en forretningsdrivende ville bruge ud for sin forretning på gågaden. Men afgiften var så upopulær, at den forsvandt året efter.
Odense Kommune har valgt en mindre kommerciel løsning. Her opkræver man ikke noget for hverken skilte eller for udeservering.
– Men vi stiller krav, fortæller Bent Paulsen, Odense Kommune.
– Vi har således lige strammet reglerne for udstillinger i gågaderne. Og vi stiller krav til møbler, parasoller og materialer samt til tidspunkterne for brugen, når det gælder udeserveringen.
“Jo lavere gebyrer, jo større krav kan man stille“, mener man i Odense Kommune.
I Københavns Kommune koster en bøsning til en flagstang eller parasol 1.122 kroner som engangsafgift.