Sikkerhedsfonden under DRRB blev i sin tid etableret for at blade tilsluttet ordningen, kunne hente tilgodehavender i en ærlig sikkerhedsfond. Tidligere har fonden kun fungeret som en pengetank, der kunne aktiveres, når der var behov for det, men fremover skal fonden også støtte uddannelsesformål i reklamebranchen. Godt en mio. kroner kan fonden hvert år donere til initiativer, der skal sikre uddannelse i reklamebranchen. Det er ikke første gang at fonden giver penge til uddannelsesformål. I foråret 2003 valgte DRRB at ændre finansieringen af Reklameskolen, så det ikke længere var brancheforeningen, der direkte finansierede skolen. I stedet skulle skolen ansøge Sikkerhedsfonden under DRRB om tilskud til driften. Fonde n havde allerede i slutningen af 2002 fået en ansøgning om tilskud på 900.000 til skolens drift i det kommende år. I oktober 2003 måned søgte skolen igen, men inden fonden nåede at behandle ansøgningen, blev det besluttet at lukke skolen. Fonden valgte dog at imødekomme ansøgningen og har bevilget 500.000 til afvikling af skolen på en fornuftig måde.
Når DRRB den 18. marts holder generalforsamling er fondens formål på dagsordenen. Står det til fondens formand, Claus Herluf, tidligere adm. dir. hos Scanad, skal der fremover doneres godt en mio. kroner hvert år til formål, der skal sikre, at reklamebranchen har en række uddannelsestilbud. .
Ifølge Claus Herluf, der afgår som formand for fonden ved næste generalforsamling, sker doneringen af penge, fordi fonden har en større formue end der er behov for. Fonden rummer værdier for ca. 25 mio. kroner, men kravet til fondens størrelse er kun 24 mio. kroner, pristalsreguleret.
Bestyrelsen i Sikkerhedsfonden arbejder i øjeblikket på at skabe et nyt sæt af retni ngslinier for, hvad den kan støtte. Hvis de bliver vedtaget vil fonden efter generalforsamlingen kommunikere, at det nu er muligt at hente penge til uddannelsesformål for branchen.
– Vi vil ikke støtte enkeltpersoner, men initiativer, som har til formål at højne branchen. Indtil videre har vi kun haft ansøgninger fra Reklameskolen, siger Claus Herluf, der understreger, at der ikke ligger et krav til den nye bestyrelse om at skulle dele pengene ud hvert år.
– De må bruge dem, men kun hvis der er initiativer, som bestyrelsen finder rigtige, siger Claus Herluf.
Sikkerhedsfonden blev skabt i forbindelse med etableringen af DRRB i 1952. Fonden skulle fungere som et samarbejde mellem DRRB og de to udgiverforeninger Danske Dagblades Forening (DDF) og Dansk Magasin Presses Udgiverforening (DMU).