Flere år med voksende vrede blandt medlemmerne har fået Finanssektorens Pensionskasse (FSP) til at gå på frierfødder. Det fortæller pensionskassens mangeårige direktør Steen Jørgensen, der i fredags kunne meddele, at man slår pjalterne sammen med konkurrenten AP Pension, skriver dagbladet Børsen.

Den store frustration blandt FSP’s medlemmer er især kommet til udtryk fra initiativgruppen Pensionist i FSP, der ledes af Frode Sørensen, tidligere skatteminister og forhenværende næstformand i netop FSP. Det er især landets højeste omkostningsniveau, der i årevis har fået sindene i kog blandt FSP’s medlemmer, der nu kan se frem til klækkelige besparelser.

2.822 kr. om året har FSP’s kunder hidtil betalt, mens man hos fusionspartneren AP Pension kun har betalt 1.355 kr. Selskabet oplyser da også, at kunderne i FSP nu kan se frem til en halvering af omkostningerne.

 

Børsen