Pensionsselskaber har ofte gjort sig bemærket med iøjnefaldende, digitale kampagner herhjemme.
Tænk bare på ”Pensionstallet” fra PFA, ATP’s ”Pensionforalle.dk” eller Danicas ”Mentalt Alderstjek”.
Samme tendens ser man også i Sverige, og nu er SPP, der rådgiver om og tilbyder et bredt sortiment af opsparings- og pensionsløsninger til virksomheder, organisationer og private øst for Øresund, i luften med en interessant marketingsatsning.
SPP, der i øvrigt er en del af den hovedrige, norske Storebrand-koncern, har nemlig lanceret en ny, interaktiv kampagnefilm, der skal synliggøre pensionsselskabets 20 år gamle bæredygtighedsstrategi.
Satsningen er udviklet af M&C Saatchi Stockholm og B-reel, og ideen bag er at gøre alle dem, der er på jagt efter et pensionsselskab opmærksom på, at der findes et af slagsen, hvor det ikke udelukkende er det kortsigtede profit, der bestemmer, hvordan midlerne investeres.
– Vi ønskede at vise, at blot det at spare op til en god pensionstilværelse ikke er nok. Hvis du vil gøre det i en verden, der er værd at leve i, så bliver du nødt til at tænke bæredygtigt, lyder det fra Linda Elers, Senior Copywriter, M&C Saatchi Stockholm.
Snyd ikke dig selv for den interaktive filmoplevelse her.