People Group har startet et nyt selskab, der skal gå ind på markedet for tv-produktion. Selskabet får navnet Televisionpeople, og bliver stiftet sammen med to piger fra Koncern Tv- og Film-produktion.
Det drejer sig om Mette Heiberg og Liv Michelsen, der i det nye selskab kalder sig kreative direktører. I ejerkredsen finder man ud over dem og People Group også et andet People-selskab i form af ArtPeople. People Group og ArtPeople har 51 pct. af ejerskabet.
– ArtPeople er et medieselskab, der arbejder med forskellige vinduer som f.eks. bøger og DVD-er, mens vi i resten af huset har en betydelig forbrugerindsigt. Mette og Liv har så en stor viden om, hvordan et tv-format skal strikkes sammen, som vi ikke ved noget om. Denne kombination mener vi, der kan komme noget spændende ud af, siger Jan Duckert.
Selskabet har ingen formater at starte på, så opgaven er nu at få ideer til og udvikle nye formater, der kan sælges til tv-stationer. fin