Fornylig ”lånte” Pepsi i reklamesammenhæng
julemanden – Santa Claus – fra Coca-Cola for en stund, og nu er turen så kommet til Cokes isbjørne.
En ny reklamefilm fra Pepsi sender således isbjørne-familien, som de fleste kender fra en lang række Coca-Cola-reklamer, på sommerferie. Det sker i forbindelse med Pepsis nye kampagne for moderbrandet ”Summertime is Pepsi time”, der går ud på at ”eje sommeren”.
Den nye film – ”Uncle Teddy” – som er lagt på Youtube for blot en uge siden, har trukket foreløbig godt 1,4 million views og ikke færre end 300 kommentarer – både positive og negative.
De fleste går på den uendelige debat om, hvilken af de to colaer, der smager bedst, men den nye filme er også faldet enkelte klimabevidste seere for brystet. I filmen rejser isbjørnefamilien nemlig med ”Uncle Teddy” sydpå for sommeren for at nyde livet og blive solbrændte. Eller som ”Uncle Teddy siger til slut i filmen: – You gotta work on tha tan, bro’.
Men med den globale opvarmning in mente, mener enkelte seere ikke, at reklamen er helt ok.
En skriver: – Den reklame er uhyggelig. Jeg kender godt cola-krigen, men…det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg tænker på den smeltende polar-iskappe, og så ser isbjørneungerne i et varmt badekar… og altså en solbrændt isbjørn er ligesom bare…forkert.
Og end anden: – Jeg synes, at denne reklame er fuldstændig usmagelig, når man tænker på, at isbjørnene må flyde rundt på små, tynde isflager og søge efter føde i dagvis på grund af den globale opvarmning…jeg skal love for, I har situationsfornemmelse, Pepsi!
Se isbjørnefilmen her.
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>