Der er meget snak om CSR og sustainability, men nu lader det til, PepsiCo virkelig gør noget ved det…i England.
I en ny forretningsplan skriver PepsiCo, der blandt andet er ejer af chipsproducenten Walkers, at vandforbruget og drivhusgasudledningen skal reduceres med 50 procent i produktionen og indpakningen af virksomhedens produkter. Det skriver marketingweek.co.uk.
Qua sit ejerskab af Walker og Oats er PepsiCo Englands største aftager af kartofler og havre, og derfor er det især miljøforbedringer på landbrugsområdet, der har koncernens fokus.
Det betyder blandt andet lanceringen af I-crop, der er et management-værktøj, hvor landbrug tilknyttet PepsiCo kan styre, hvor meget vand de bruger, og hvor mange drivhusgasser, de udleder.
Initiativet glæder blandt andre WWF.
– Fødevareindustrien er begyndt at indse, at hvis man virkelig vil integrere bæredygtighed i sin forretning, er landbrugsproduktionen et af de aller vigtigste fokus områder. Her har PepsiCo nu sat sig i førersædet, siger Richard Perkins, der er senior rådgiver hos WWF.
Læs meget mere om
PepsiCos tiltag.