Tidligere på året kunne ingen formenligt undgå at bemærke, at Pepsis lancerede en ny designlinje og et nyt logo.
Alligevel går læskedrikbrandet nu ud med en stor global kampagne – med det gamle logo.
Det Peter Arnell-designede logo, som skulle minde om et smil, og som i forbindelse med lanceringen blev omtalt i stort set alle erhvervs- og markedsføringsmedier, der kan krybe og gå, inklusive vores eget 
Markedsføring. Men logoet findes simpelthen ikke i de to nye reklamefilm ”The Rising” fra CLM BBDO Frankrig og ”The Penguin” fra BBDO New York.
En talsmand for Pepsi International siger til adage.com, at det nye Pepsi-brand har affødt meget positive reaktioner fra forbrugerne, og at man forventer at introducere det worldwide i løbet af det næste års tid eller to…
Vi skriver med andre ord 2010 eller 2011, før vi skal introduceres for det nye logo-design.
Og så er det jo godt, at vi i mellemtiden kan glæde os over den kreative idé bag især filmen ”Penguin” fra BBDO New York.
For den med computeranimerede pingviner i antarktisk stormvejr, som også lige skal ind i et mørkt skur, og som derefter præsterer noget usædvanligt – her dog ikke med lufferne, men med tekniske hjælpemidler – den har vi nemlig slet ikke set før….eller?