Kulturminister Carina Christensen vil undersøge muligheden for at rejse krav mod Per Mikael Jensen og den tidligere TV 2-ledelse for underskuddet på over 200 mio. kr. i 2007.
– Det, vi nu vil undersøge, er, om der er grundlag for, at staten rejser erstatningskrav – altså en sag for domstolene, sagde Carina Christensen i går til TV 2 News.
Per Mikael Jensen hilser undersøgelsen velkommen. ”Den vil punktere myter.” Og så fortsætter han:
– Ud fra et forretningsmæssigt og juridisk er det galimatias, men personligt er jeg glad for en undersøgelse. Der har nemlig været uhyre mange usædvanlige beskyldninger og talentsløse rapporter i denne sag, sagde den tidligere TV 2-direktør.
Undersøgelsen skal gennemføres af en såkaldt granskningsmand og ikke af kammeradvokaten. Det er kun den tidligere ledelse, der skal undersøges, mener Carina Christensen. Og altså ikke om kulturministeriet og den tidligere minister Brian Arthur Mikkelsen har andel i underskuddet via et eventuelt dårligt tilsyn. Det mener ministeren ikke, der er behov for.
Jyllands-Posten Erhverv side 2. Og Børsen side 10.