”Go’daw jeg hedder Lars Larsen – Jeg har et godt tilbud” er Lars Larsens personlige hilsen og tak til sine kunder. Selvbiografien sendes til alle danske husstande i den kommende uge. Det bliver til et oplag på over 2,4 mio. eksemplarer. Nok landets største bogudgivelse nogensinde.
Dyne Larsen gør status efter 25 års succes som selvstændig købmand og iværksætter og fortæller om de begivenheder og værdier, der har præget ham og hans virksomheder. Lars Larsen har selv skrevet bogen og afslører hermed en helt ny side af sig selv.
Det er takket være kundernes loyalitet gennem årene, at Lars Larsen af flere betegnes som en af Danmarks mest succesrige erhvervsledere. Derfor er selvbiografien skrevet til kunderne, den danske befolkning. De fortjener, ifølge Lars Larsen, at få hele historien med hans egne ord.
Alle danske husstande modtager bogen fra på onsdag. Desuden sendes en speciel udgave ud til samtlige medarbejdere i koncernen. Det drejer sig om ca. 6.000. Bogen er derfor oversat til norsk, svensk, finsk, polsk, tjekkisk, tysk og engelsk. pia