Da jeg næsten var færdig med disse linjer, kom der hvid røg ud fra CD’s gruppeværelse. Et medieforlig var en kendsgerning; et forlig der stritter i alle retninger undtagen fremad. Et forlig med mærkelige detaljer, formodentlig såkaldte fingeraftryk, der afsættes med ringe tanke for helheden. Det er vel godt politisk håndværk, men så er mine superlativer også sluppet op.
Politikere i og uden for forliget var tilsyneladende enige om kun at flytte rundt på de eksisterende brikker; afrunding af hjørner og lidt ny maling kan ikke skjule, at der er mange modstridende elementer i forliget. Brikkerne passer ikke sammen, måske dårligere end ved tidligere forlig, og de lægger kun op til symbolske og lidet holdbare løsninger. I den forudgående debat har det været svært at få øje på klare mål og tilsvarende midler.

FORTIDENS BRIKKER
Med få undtagelser flyttede politikerne rundt på brikker, der stammer fra begyndelsen af 90’erne. Det var dengang de fleste mente, at dansk sprog og kultur var truet af udenlandsk tv. Det har vist sig at være en meget mådeholden trussel.
En ny brik – digital tvangsfodring – har sat den tredje, nationale tv-kanal ud af det aktuelle spil. I begyndelsen af 90’erne gav det også mening at ønske det monopolbrud, der var en god ting for DR, men som ikke har bidraget væsentligt til seernes valgmuligheder. Uden diskussion har politikerne fastholdt en struktur med en finansiering på kanten af, hvad EU accepterer, og som nødvendigvis leder til en frontal konkurrence mellem de tv-kanaler, der blev sat til at løse samme opgave: at alsidigt kvalitetsudbud..
På baggrund af uklart public service begreb har DR og TV 2 over de sidste 10 år fået mindst det ene ben solidt placeret i et dilemma mellem kvalitet, seriøsitet og attraktivitet.

MåL
Der mangler i gribende grad eksplicitte mål for “mediepolitikken“. Der er langt mellem de ideologiske, kulturelle og erhvervspolitiske mål, der er brugt i flæng i debatten. Det er mere påkrævet end nogensinde at formulere klare mål og at turde smide de gamle brikker ud og få formuleret nye regler. – Det er ikke rart at tænke på, at det ikke lige med det samme er politisk realistisk.
Der er strukturer og mål, som stort set alle politiske partier er enige i, eller i hvert fald kan acceptere som forhold, der er vigtige for andre, og som de må leve med for at skabe en “alle-vinder-situation“:
* der skal være flere aktører på radio- og tv-markedet og et “mål“ af konkurrence mellem offentlige kanaler
* offentlig tv skal fungere på public service præmisser, dvs. et alsidigt ikke-kommercielt udbud med en væsentlig andel af dansk producerede programmer; uafhængighed af partipolitiske interesser og lige og økonomisk overkommelig adgang for alle
* offentligt tv skal omfatte regionale udsendelser
* tv skal kunne bruges som reklamemedie
* tv skal kunne drives som forretning

MIDLER
Hvordan skaber man en løsning, der ikke som det aktuelle forlig truer det public service udbud, som alle siger, de vil bevare og styrke? Stikordene til hovedpunkter kunne være stordriftsfordele, fokus på kerneydelser, større valgmuligheder, klar profil og styrkelse af både offentligt og privat radio og tv.
Som udgangspunkt for videre omtanke, udredning, beregninger og forhandlinger kunne man starte med følgende brikker:
* Adskillelse af DR radio og tv i to selvstændige organisationer
* Radio-DK tilføres DR’s tre kanaler og en fjerde landsdækkende kanal
* TV-DK samler TV 2 og DR 1/2 i én organisation med henblik på at sikre konkurrence inden for en overordnet koordinering af det samlede udbud fra tre kanaler
* Tv-udbudet fra DR og TV 2 samles i to af det nye TV-DK’s kanaler. Den tredje kanal bruges til regionale udsendelser, genudsendelser og ægte åbent tv
* Udbudet fra (henholdsvis) de fire radio- og tre tv-kanaler planlægges i sammenhæng, således at der i hovedparten af tiden er et valg mellem fx dansk og udenlandsk, regionalt og nationalt, underholdning og information
* De fire radiokanaler og de tre tv-kanaler finansieres alene med licens
* Indtægter fra reklame og sponsorering forbeholdes private kanaler
* Andre radio- og tv-kanaler udbydes i licitation

Hvis en proces i den antydede retning ikke sættes hurtigt i gang, (1) vil DR og TV 2 få evige problemer med deres blandingsøkonomi, (2) public service radio og tv vil svækkes, fordi ressourcerne ikke rækker, og fordi indtægter fra reklame og sponsorering er svært forenelige med public service og vanskeliggør en profilering af de offentlige kanaler og (3) de private kanaler vil have svært ved at etablere en kvalificeret konkurrence.