En af Danmarks store reklamedirektører, den sublime grafiker og eminente konceptmager, Peter Hiort, er alt for tidligt gået bort. Peter Hiort tabte desværre i går det sidste slag, han deltog i, denne gang til en ondartet cancer.

Han blev 72 år.

Peter Hiort vil blive husket for en bred palet af egenskaber, hvoraf ord som ”modig”, ”fighter” og ”genial” formentlig er dem, de fleste vil være enige om. Han fyldte nemlig voldsomt op alle de steder, han buldrede frem, og det fik nogle til at trække sig langt væk fra den store mand, skræmt fra vid og sans.

Men han var en knalddygtig grafiker, der bl.a. skabte Netto-hunden, Nettos geniale logo. I en helt anden boldgade udtænkte han ”Hvis De vil vide mere” payoff’et for Jyllands-Posten, der jo over en 10-årig periode kæmpede for at bide sig fast som landsdækkende dagblad. Det grandiose payoff for den ”jyske” avis blev naturligvis skabt for at styrke imaget som ”Danmarks internationale avis.”

Og så var han en af landets første og førende politiske kommunikatører. Det beviste han ved som SF’er at udforme partiets logo og plakater. Siden blev han venstremand med hud og hår og en vigtig del af den propagandamaskine, som Hans Morten Rubin styrede. Peter Hiort havde ikke problemer med at flytte sine holdninger, han gjorde endda en dyd ud af venstre-højre rejsen, et glimrende eksempel på tidlig politisk spin.

At flytte sig er at leve

Peter Hiort begyndte reklamekarrieren i 1959 i Politikens propaganda-afdeling, fem år senere flyttede han videre til Thomas Bergsøe Reklamebureau, var freelance art director fra 1967, og fortsatte med samme titel hos Jersild Reklamebureau fra 1970.

Her brillerede Peter Hiort utallige gange i alliancen med Morten Jersild, og blandt andet skabte de i fællesskab en fremragende EF-kampagne (1972).

Men han var også en ”rolling stone” i en i øvrigt flygtig branche, og Peter Hiort opholdt sig ikke unødigt længe samme sted, hvilket gav ham en kort karriere som konsulent for DRs kulturafdeling (1974), inden han blev en knap så vellykket teaterproducent i 1975.

Bedre var han inden for sin egen metier, reklamebranchen, hvorfor han gik til Masius Reklamebureau (1978), avancerede til kreativ direktør hos Jersild/BBDO i 1980 og videre til Bergsøe i 1982.

Peter Hiort skulle naturligvis også prøve selv, og derfor etablerede han sammen med to venner Hiort, Stenius & Walter i 1986. Det blev senere til Publicis. Fra 2002 var han igen freelancer.

Natten er sort som guld

Men Peter Hiort var også i stand til at bruge hele farveskalaen i sit til tider hårdtlevede liv. Han vovede i enhver henseende at gå planken ud, og som en af hans mange mentees siger:

– Hvis livet er en dåse, så ville Peters være fuld af buler og ridser. Men den ville være autentisk i al sit grafisk smukke forfald… He did it his way…

Der florerer mange fantastiske historier om Peter Hiort. Og de er ofte knyttet til rigelige mængder Jack Daniels og hans foretrukne ølmærke ”Sort Guld”, som han pakkede smukt ind via ”Natten er sort som Guld” i 80’erne.

Han ”opfandt” endda sit eget ølmærke ”Osvald”, men det blev en krystalklar fiasko, svarende til hans forsøg på overhale Stig Lommer inden om i underholdningsbranchen.

Men det vil være forkert kun at huske Peter for hans eskapader. Også selv om han kunne være en brutal fyr, der elskede et godt slagsmål på ”Drop Inn”.

Professionelt var han en af de allerbedste af reklamebranchens gyldne generation, hvor også Morten Jersild, Randi Eriksen, Claus Walter, Niels Halding, Thomas Bergsøe og Peter Wibroe var konger.

Som alle i den generation var han et multitalent. En fremragende grafiker var fundamentet, senere blev han en knivskarp debattør, og han snakkede strategi med landets tungeste erhvervsfolk og politikere.

Og til fineschmeckerne bør det nævnes, at hans grafiske touch næsten altid indeholdt det tydelige Hiort’ske karakteristika: Franklin bold condensed. Den skrift var han stolt af, ikke at han skabte den, men han elskede den med en heftighed, som han elskede livet.

Og det siger sig selv, at Peter Hiort ikke sneg sig ydmygt rundt langs panelerne efter lukketid, når talen faldt på hans grafiske kvaliteter. For et par år siden fortalte han en ven, at han havde været på en eller anden designskole – ”og de vidste ikke, hvem jeg var”. Det rystede ham. Uden at slå ham ud.

Det gjorde det heller ikke, da i midten af 00’erne forsøgte at udgive et kvindemagasin, ”Wmag”, der skulle udkomme som et tillæg i en række internationale aviser. Annonceprisen blev i 2005 sat til 325.000 kroner for en helside. Ved den lejlighed sagde han åbent, at ingen danske brands havde råd til at annoncere i ”Wmag”.

Den idé blev aflivet i flere omgange, og Peter Hiort blev slået tilbage til start. Men som den fighter han var, gav han ikke op. Før kræfterne slap op og han blev tvunget til det.

Peter Hiort levede livet på alle flanker og med hele arsenalet, han frygtede intet, og han møder sandsynligvis sin skaber på samme modige og frontale vis. Æret været Peter Hiorts minde.