”Operationen lykkedes, men patienten ligger i koma. Nu skal vi se, om vi ikke kan vække ham til live igen.”
Sådan bedømmer Peter Linck den situation som hans projekt om at skabe et nyt dagblad står i.
Efter flere måneders massiv opmærksomhed i medierne, sprang boblen i fredags, da en catering regning på 113.775 kroner sendte Dagen i knæ. I weekenden kom så de andre dagblades fordømmelse af specielt ham, men også hele projektet.
I et interview med Markedsføring forsøger han at forklare den situation, som han ser avisen i. Indtil videre ved han ikke om avisen er udkommet for sidste gang i fredags. Der er sat en deadline til på mandag for hvornår tidligst skal udkomme igen. I morgen skal medarbejderne have besked på et fællesmøde klokken 12.00. Men Peter Linck håber til det sidste, at investorer vil melde sig, for han mener, projektet har vist sin styrke.
– Derfor skal man ikke fordømme hele projektet. Fordøm mig, men projektet var rigtigt. Ved at fordømme projektet gør man det bare sværere at finde investorer. Sådan lyder udmeldingen fra Peter Linck, der kalder det uetisk at bruge lederplads til i markedsførings øjemed at underminere et produkt, som stjæler læsere fra en.
Flere gange i interviewet understreger han, at han ikke, som det har været nævnt, er gået ind i projektet for at lave en hurtig forretning.
– Nederst på listen over måder at tjene hurtige penge står dagbladsproduktion. Hele projektet har været planlagt i god tid. Vi har forsøgt at tænke os om og har ikke bare fra den ende dag til den anden forsøgt at skabe et dagblad. Det har vi også gjort på budgetsiden. Vi har fået et offentligt tilskud på baggrund af nogle budgetter som blev lagt frem. Det betød ikke, at vi har haft verdens bedste polstring, for det havde vi ikke. Det var ikke muligt at få den polstring. Men jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at få investorer ind i det her. Jeg har fået masser af hensigtserklæringer, men jeg må konstatere ”at the end of the day” er der ikke nogen ad dem, der er blevet til noget. Vi har været tæt på at lukke store puljer mange gange, men når det kom til stykket var der ingen penge. Men projektet var ikke baseret på, at vi skulle have den funding. Det var baseret på, at de midler vi havde til rådighed var nok til at gennemføre projektet selvstændigt Da vi kunne se, at vi begyndte at afvige fra budgettet lavede vi en udvidelse mere med Kjeld Wennick og Peter Thrane Grubert og mig selv, siger Peter Linck, der understreger, at det i det sidste år er gået op for ham, hvor lidt opbakning der er i Danmark til at gøre noget nyt.
– Til sidst kunne jeg ikke engang få investorer med, selv om jeg sagde, at alle mine egne penge var tabt. Diskussionen om at hente penge ud var ikke til stede. Det har derimod diskussionen om at få penge ind i kassen. Vi kan se nu, at det først er i det øjeblik, at aktionærerne har tabt deres penge og vi ligger ned, at ligrøverene kommer frem. Nu kan det være, at det kan lade sig gøre at få en funding, for nu er regningen betalt. Det fortæller noget om, hvor svært det har været. At få det til at handle om at få nogle penge ud, er derfor direkte løgn, siger Peter Linck, der oplyser, at han har snakket med omkring 30 forskellige fonde, private mennesker og andre mediehuse.
– Alle i dansk presse så os hellere døde end levende. Specielt Politiken og Information, for det er dem, vi har taget læsere fra. Fragmenteringen i aviskonceptet er rigtig. Den reaktion vi har fået på det kvalitative har vist, at det er rigtigt. Det har været en produktmæssig succes, men jeg har ikke været dygtig nok til at omgive mig med mennesker på den financielle styring i det her. Styringen af projektet har været uansvarlig, siger Peter Linck, der understreger, at Dagens problemer opstod da flere uheldige ting ramte avisen på en gang.
Udover, at der blev brugt for mange penge på marketing holdt avisen heller ikke sine annoncebudgetter.
– Samtidig havde vi ikke fået penge i kassen i forhold til de abonnementer vi havde og vi opnåede ikke den funding, vi var sat i udsigt inden for den første periode. Som det sidste kom bankens beslutning om at lukke kassen i på et tidspunkt, hvor det er allermest kritisk for os, siger Peter Linck, der mener, at det er nemt nok at sidde på Rådhuspladsen på toppen af en pengekasse og diktere, hvordan folk skal gøre, når man ikke har fornemmelse af hvordan man etablerer en ny forretning.
– Vi havde ikke forudset, at alle de her ting skulle gå galt på en gang. Det er nemt at sige, at der skal være 100 mio. kroner, men hvis der skal være så mange penge bliver der aldrig skabt noget nyt.
Men I meldte ud, at I havde penge til to år?
– Ja, det var baseret på at vi holder vores tal.
Men der kan jo altid ske uforudsete ting i en organisation?
– Ja, men bare ikke i den her målestok. Når vi bruger så mange penge inden udgivelse, så er det baseret på at der også kommer nogle resultater. Men vi skulle nok have holdt igen på alle omkostningerne. Droppet alle møblerne og Holmen. Skruet helt ned.
Hvis projektet skal køre videre, skal det så væk fra Holmen?
– Vi går efter totalt sceneskift, hvor vi skærer ind til benet og forsøger at holde fast i den succes vi har haft i forhold til produktet. Så må vi med meget moderate udgifter komme igen på en ansvarlig måde, siger Peter Linck, der understreger, at det ikke er op til ham at finde en løsning. Men han holder sig stadigvæk tæt på projektet, fordi han forsøger at skubbe tingene videre. Men hvordan det bliver, ved han ikke endnu.
– Hvor lang tid vi har i betalingsstandsningen kommer an på hvor positiv udviklingen er. Jeg har hørt på så meget om, hvor mange penge folk havde og hvor meget de elskede avisen og hvor mange penge de ville komme med. Men jeg har bare ikke set nogle af pengene. Derfor sidder jeg i fedtefadet. Det eneste jeg venter at se er kontanter. Cool cash og underskrevne papirer. Jeg har hørt på alt for meget ind til nu. Også på banker. Om hvor fantastisk det hele var og hvor meget man ville gøre når det kom til stykket. Men når det kom til stykket, hev man i snoren, så vi lignede nogle komplette fjolser, der ikke havde styr på vores konto. Når vi var allermest sårbare var vi alene i det her og uden nogen opbakning. Eftertiden vil også vide hvor lidt bankfinansiering der er i det her projekt.
Har du fortrudt, at du er gået ind i det her projekt?
– Den målgruppe, vi godt ville have fat i, har vi fået og den stab af mennesker til at løfte projektet, som ville have fat i, har vi også fået. På halvanden måned har de skabt noget som er rimelig godt og fået en læserskare som er større end Informations. Produktet er godt produkt- og markedsmæssigt, men at jeg så ikke har haft styr nok på tingene og troet på alle mulige mennesker, som kalder sig specialister, er mit ansvar. Jeg har slet ikke været hård nok i min kontrol af hvem der bruger hvad. Jeg har haft alt for mange ting at gøre. Jeg har ikke været nødt til at samle de data. Det har gjort at jeg akut er blevet presset. Men jeg har kunnet vise markedet, at vi har kunnet lave den avis, jeg sagde jeg ville lave. Og vi er kommet meget længere med den avis end jeg havde regnet med. Så jeg står tilbage med en stolthed over produktet.
Men hvis du har lagt 17.5 mio. kroner i projektet, er det vel nogle dyre lærepenge?
– Ja, men jeg står stadigvæk tilbage med en stolthed. De som tænker sig lidt om kan godt se, at det her var rigtigt. Men da det kom til stykket og vi ringede rundt og spurgte om nogle af de store ville hjælpe os, så var der en større interesse i at vi er døde end levende. Og det siger også noget om branchen. Når det kom til stykket havde man ikke engang nosser nok til at anerkende det vi ren faktisk har gjort.
Er du en bitter mand?
– Nej, jeg er ikke bitter, for jeg er samtidig skidesur på mig selv. Jeg har ikke noget at være bitter over. Jeg vidste godt, det ville blive svært. Jeg vidste godt, at markedet var hårdt, men jeg er irriteret på mig selv over, at jeg ikke har været dygtigere nok til at få styr på det, når nu vi er så langt med den produktmæssige succes. Og så er jeg ked af nogle helt personlige fejl både fra min og ledende medarbejderes side.
Hvad med bestyrelsen?
– Jeg har ikke været god nok til at sammensætte en stærkere bestyrelse, som kunne give mig et modspil og haft et bedre og stærkere netværk. Og jeg skulle have haft en formand, som kunne holdt mere styr på mig og holdt mig i strammere tøjler. For jeg er iværksætter. Det er derfor, vi har kunnet lave den avis. Jeg skulle have været dygtigere til at sikre mig det modspil og det prøvede jeg at få gennem en udvidelse ejerkredsen.
Hvad med dig, er du en del af projektet, hvis det kører videre?
– Det rammer jo mig personligt. Jeg har sagt at jeg stiller op i forhold til det jeg kan hjælpe med til at redde projektet. Om man peger på mig eller ej, spekulerer jeg ikke så meget over. Jeg spekulerer på, hvordan jeg kan komme videre.
Så det kommer an på eventuelle nye investorer, om de vil have dig som leder af projektet.
Kommer du til at tabe flere penge end dem du har tabt allerede?
– Jeg er da super eksponeret i det her. Og min økonomiske situation kommer selvfølgelig an på, hvordan vi lander det her. For det skal ikke været nogen hemmelighed, at jeg er gået meget langt for at redde det her. Måske også længere end jeg skulle have gjort. Og det er måske også det jeg savner lidt credit for.
jür