Peter Lindegaard, som for omkring et års tid siden forlod direktørstolen i Det Berlingske Officin, har fået nyt direktørjob.
Han har med øjeblikkelig virkning overtaget stillingen som adm. direktør for det kriseramte sjællandske forsikringsselskab Lokal Forsikring, som for nylig fyrede adm. direktør Thomas Larsen. Det skriver journalisten.dk.
Peter Lindegaard er dog foreløbig blot ansat til at rydde op i forsikringsselskabet frem til 31. december i år.
Lindegaard har tidligere været blandt andet Senior Vice President i Group 4 Falck A/S, og han forlod Berlingske i december sidste år.
Dengang var han i spil til jobbet som koncerndirektør, der som bekendt gik til Lisbeth Knudsen.
sit