Peter Max, 39, tiltræder i dag som administrerende direktør i det danskejede softwarefirma inCorp A/S. Peter Max er med mere end 15 års ledelseserfaring et kendt navn i den danske IT-branche. Han har bl.a. tidligere været administrerende direktør for Microsoft Danmark fra 1991 til 1998, hvorefter han flyttede til direktørstolen hos PBS. Senest har Peter Max været salgs- og marketingsdirektør hos Tele Danmark. inCorp A/S er en danskejet virksomhed, som tilbyder Internetbaserede projektstyringssystemer til reklamebureauer. Virksomheden blev grundlagt i 1997 og har i dag 55 medarbejdere fordelt på kontorer i Odense, København, Paris, Oslo og New York. De nuværende kunder inkluderer Bates, BBDO, Young & Rubicam, Grey og EURO RSCG.