Berlingske Tidendes ansvarshavende chefredaktør, Peter Wivel, har medelt bestyrelsen for Det Berlingske Officin, at han ønsker at fratræde sin stilling, senest når han til efteråret fylder 58, fremgår det af www.berlingske.dk.
Berlingske Tidende er netop ved at færdiggøre deres strategiplan for de kommende fem år – og Peter Wivel har i den forbindelse tilkendegivet, at han finder det rigtigst, at en yngre chefredaktør får ansvaret for gennemførelsen af et så vidtrækkende projekt.
Peter Wivel vil fortsat stille sig til rådighed som skribent for Berlingske Tidende og har indvilget i at fortsætte indtil en ny ansvarshavende chefredaktør er udpeget. cnb