Peugeot Danmark er på udkig efter et reklamebureau, der skal udvikle en langsigtet strategisk kommunikationsplatform, der kan rumme den brede vifte af Peugeots aktiviteter. Den nye platform skal i højere grad synliggøre Peugeots værdier og styrke Peugeots position på det danske marked.
Peugeot Danmark forsætter samarbejdet med reklamebureauet Resenbro+Partners A/S, der fortsat vil være samarbejdspartner på det taktiske niveau.
– Her er ikke tale om et egentlig bureauskifte, men snarere om et supplement til vores nuværende bureau. Vi har lyst til at prøve noget nyt og ved at indgå samarbejde med et nyt reklamebureau, vil der åbne sig helt nye muligheder, udtaler kommunikationschef hos Peugeot Danmark Janne Bock.
– De indledende samtaler starter nu, og vi forventer at være klar med listen over de bureauer, der skal være med i sidste fase inden sommerferien, afslutter Janne Bock.