Procter & Gamble overraskede markedet torsdag aften, da selskabet meddelte, at man vil overtage Gillette gennem en handel, hvor man tilbyder 0,975 P&G-aktie for hver Gillette-aktie. Den handel værdisætter Gillette til ca. 325 mia. kr. hvilket er 18 pct. højere end lukkekursen torsdag aften.
Fusionen vil skabe en koncern, der bl.a. vil rumme 21 mærker med en omsætning på over 1 mia. USD rækkende lige fra vaskepulver til tandpasta og barber-grej.
“Gillette og P&G har lignende kulturer og komplementære værdier inden for Branding, innovation, størrelse og markedskapacitet, som får de to selskaber til at passe fremragende sammen”, siger P&Gs topchef Alan G. Lafley.
Fusionen forventes at give betydelige synergier. Der kan spares omkostninger på mellem 14 og 16 mia. USD og 6000 ansatte ud af i alt 140.000 forventes at miste deres arbejde.
USAs næstrigeste mand, investoren Warren Buffet, er storaktionær i Gillette, og han karakteriserer fusionen som en drøm, der vil skabe verdens største husholdnings-leverandør. fin
Kilde: BBC Online, Børsen Online + WARC