Nu er det sikkert og vist. Verdens største annoncør har erkendt, at reklame ikke skal tages for bogstaveligt, og Procter & Gamble har efter en strid med de britiske myndigheder måttet trække en hår-shampoo reklame tilbage.
Der var tale om en film for Pantene Pro V, hvor det blev hævdet at shampoo tilfører håret det, som livet fjerner. I første omgang prøvede P&G med et argument om, at der var tale om reklamesnak, der ikke skulle tages for bogstaveligt, men efter at ASA fejede det argument af bordet, forsøgte P&G sig med en videnskabelig argumentation for påstandene i filmen, men den blev også fejet af bordet af en anden ekspert, som ASA inddrog.
P&G hævdede at shampooen erstatter amino-syrer, som tabes fra håret, men ASA-eksperten anførte, at de amino-syrer, som først og fremmest tabes i håret, overhovedet ikke er til stede i produktet.
ASA har derfor bestemt, at reklamen, der er produceret af Grey, ikke må vises igen i sin nuværende form. fin
Kilde: BrandRepublic + WARC