Med mere end dobbelt så mange tilmeldte kampagner i forhold til sidste år – 86 mod 39 – kom juryen på hårdt arbejde, da short-listen og vinderne skulle udpeges i konkurrencen om Årets Rambuk.
Prisen belønner mediestrategisk arbejde og vinderne afsløres på Mediadagen d. 14. juni i år, hvor man også kan opleve foredrag fra danske Lars Bastholm, der er kreativ direktør hos AKQA i New York, Jacob Kragh fra Lego og David Montgomery fra Mecom, der ejer Berlingske-koncernen.
Short-listen kan dog allerede nu afsløres. Den fortæller, at vinderne skal findes blandt 17 nominerede fra 8 bureauer på vegne af 11 forskellige annoncører.
Den fortæller også, at der kun bliver fire kategorivindere i de fem kategorier, idet juryen fravalgte at shortliste nogen af de blot 3 indsendte bidrag i BtB. Mens antallet i de øvrige kategorier er steget markant i år, så faldt det fra fem til tre i BtB, og det undrede juryen en del.
”Vi kan på DM-Dagen se, at der er masser af godt arbejde indenfor BtB, så det kan undre, at vi ikke ser noget af det arbejde i denne konkurrence”, som det blev formuleret af et af jury-medlemmerne.
Bedømt på short-listen er PHD den store vinder, idet otte ud af de 17 nominerede kommer fra dette bureau. Det er arbejde for Carlsberg, Tuborg og Kims, der har imponeret juryen.
Nr. 2 på short-listen er IUM med tre bidrag fra Stimorol og Citymail.
Herudover er der seks bureauer med hver en nomineret: Mindshare (Motorola), TBWA (Skatteministeriet), Mediacom (Danske Bank), OMD (DSB), Gefühl (HFI – Handelsskolernes ledelsers interesseorganisation) og Mediaedge:cia (Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler).
Spørgsmålet er så, hvordan billedet tegner sig, når Rambuk’erne er uddelt. Der er seks bureauer, der ”kun” kan vinde en Kategori. På den anden side er mange nominerede ingen garanti for en Rambuk, og den ene nominering kan både udløse en kategori-vinder og en Grand Prix-vinder, så feltet er ganske åbent.
Shortlisten
Bedste brug af media
Indsender: MindShare
Annoncør: Motorola A/S
Produkt: MOTOKRZR,
Kampagnens navn: Reflects your other side
Kreativt bureau: BBDO
Indsender: TBWACopenhagen
Annoncør: Skat/Skatteministeriet
Produkt: Sort arbejde,
Kampagnens navn: Sort arbejde
Kreativt bureau: TBWACopenhagen
Indsender: PHD
Annoncør: KiMs
Produkt: KiMs Minimal,
Kampagnens navn: Rød Pikant
Kreativt bureau: Wibroe, Duckerts & Partners, Netpeople
Indsender: PHD
Annoncør: Carlsberg
Produkt: Carlsberg Pilsner,
Kampagnens navn: Carlsberg – part of the game (TV)
Kreativt bureau: Halbye Kaag JWT
Indsender: IUM
Annoncør: Stimorol (Cadbury Schweppes)
Kontaktperson: Lisa Nielsen
Produkt: Stimorol Fusion,
Kampagnens navn: Fusion
Brede folkelige kampagner
Indsender: PHD
Annoncør: Tuborg
Kontaktperson: Iben Stenholm Jacobsen
Produkt: Tuborg Julebryg,
Kampagnens navn: Årets Julebryg
Kreativt bureau: Wibroe, Duckert og Partners
Ind sender: PHD
Annoncør: Carlsberg
Produkt: Carlsberg Pilsner,
Kampagnens navn: Varme kul og kolde Carlsberg
Kreativt bureau: Halbye Kaag JWT
Indsender: MediaCom
Annoncør: Danske Bank
Produkt: Finansielle produkter,
Kampagnens navn: Danske Bank – Viral kampagne
Indsender: OMD
Annoncør: DSB
Produkt: DSB Døgnet,
Kampagnens navn: DSB Døgnet 2006
Kreativt bureau: Bates Y & R, DSB Tegnestuen
Indsender: PHD
Annoncør: Kims
Produkt: Kims Snack Mix,
Kampagnens navn: Kims Snack Mix – når du er aller mest sulten for sjov
Kreativt bureau: Wibroe, Duckert & Partners
Specifikke målgrupper
Indsender: gefühl
Annoncør: HFI – Handelsskolernes ledelsers interesseorganisation
Kontaktperson: Hans Jørgen Wulff + Søren Munch Terkelsen
Produkt: Handelskoleuddannelserne hhx og hg ,
Kampagnens navn: Who is the boss?
Kreativt bureau: gefühl
Indsender: Mediaedge:cia
Annoncør: Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler
Produkt: Tekniske skoler og HTX,
Kampagnens navn: SKAB DIG AWARDS på skoleskemaet
Indsender: IUM
Anno ncør: CityMail Denmark A/S
Produkt: Rekrutteringskampagne,
Kampagnens navn: Cityman
Kreativt bureau: Hjaltelin, Stahl & Co
Indsender: PHD
Annoncør: Carlsberg
Produkt: Carlsberg Pilsner,
Kampagnens navn: Carlsberg – part of the game
Kreativt bureau: Halbye Kaag JWT, Adtomic og & Co.
spec, D19
Indsender: IUM
Annoncør: Stimorol (Cadbury Schweppes)
Produkt: Stimorol Fusion,
Kampagnens navn: Fusion
Vedvarende kampagner
Indsender: PHD
Annoncør: Carlsberg
Produkt: Carlsberg Pilsner,
Kampagnens navn: Carlsberg – part of the game
Kreativt bureau: Halbye Kaag JWT, Adtomic og & Co.
Indsender: PHD
Annoncør: Tuborg
Produkt: Tuborg Julebryg,
Kampagnens navn: Årets Julebryg
Kreativt bureau: Wibroe, Duckert og Partners