Den 14. juni afsløres vinderne af Årets Rambuk på Mediadagen. Og at dømme efter short-listen, så står PHD stærkt, idet bureauet står bag 8 ud af 17 nomineringer. På den anden side – der skal ikke mere end en enkelt nominering til at vinde en Rambuk.

Prisen belønner mediestrategisk arbejde og short-listen viser, at de 17 nominerede skal findes hos 8 bureauer på vegne af 11 forskellige annoncører.

Den fortæller også, at der kun bliver fire kategorivindere i de fem kategorier, idet juryen fravalgte at shortliste nogen af de blot 3 indsendte bidrag i BtB. Mens antallet i de øvrige kategorier er steget markant i år, så faldt det fra fem til tre i BtB, og det undrede juryen en del.

”Vi kan på DM-Dagen se, at der er masser af godt arbejde indenfor BtB, så det kan undre, at vi ikke ser noget af det arbejde i denne konkurrence”, som det blev formuleret af et af jury-medlemmerne.

Nr. 2 på short-listen er IUM med tre bidrag.

Short-listen kan ses på Mediadagen.dk

Udover at hylde vinderne kan man på Mediadagen også opleve ejeren af Berlingske-koncernen, David Montgomery samt Lars Bastholm fra AKQA i New York og Jacob Kragh fra Lego. fin