Efter et par forrygende år i Danmark, hvor PHD har været det mest prisvindende mediabureau, bliver netværket nu også hædret internationalt.

Der sker med udnævnelsen til Media Network of the Year i det anerkendte britiske Campaign Magazine.

Ifølge Campaign har PHD i sit 25. leveår sat guldstandarden for mediabureauer med opsigtsvækkende arbejde samt en række store new-business-gevinster.

Campaign henviser til PHDs stærke resultater i 2015 og konstaterer:

– I en tid, hvor media står overfor intens disruption og historisk grundig granskning, står PHD med sin høje kvalitet, som en ledestjerne for branchen.

Det glæder naturligvis den hædrede:

­– PHD er et challenger brand, og vi har positioneret os med strategisk communications-planning og kreativ tænkning. Denne position i markedet har det seneste årti været tydelig i UK, og brænder nu også igennem globalt, siger Mike Cooper, worldwide CEO i PHD.

Han fortsætter:

– Jeg er ekstremt stolt af denne anerkendelse, som kun har været mulig på grund af den exceptionelle talentmasse i vores netværk, og vores gode partnerskaber med annoncørerne.

Forbrugerne kræver en ny tilgang til kommunikation

I Danmark er den administrerende direktør Claus Andersen naturligvis også glad:

– Vi er meget stolte over at være en del af et netværk med en klar profil og en ambition om hele tiden at tænke nyt og udfordre det eksisterende. Det er meget motiverende for os at kunne biddrage til denne filosofi.

– Mange virksomheder er kommet til en erkendelse af, at forbrugerne radikalt ændrer deres beslutningsprocesser og deres medieforbrug. Derfor erkender man også, at der skal ske noget nyt i ens tilgang til kommunikation.

– Her ligger vores ekspertise og dermed også en stor del af forklaringen på de gode og succesfulde samarbejder, vi har med vores annoncører, slutter Claus Andersen.

PHD fejrede i år sin 25 års fødselsdag. Bureauet startede med et enkelt kontor i London og har i dag mere end 3.000 ansatte fordelt på mere end 80 kontorer i hele verden.

Netværket er bygget på en kultur, hvor innovation og mediekreativitet er i højsædet under filosofien ”Finding a Better Way”.