En af verdens største tobaksvirksomheder, Philip Morris, gennemførte i efteråret en større nordisk pitch. Opgaven lød på at finde den rette partner til at hjælpe Philip Morris med alle koncernens lokale brands i Norden.

Resultatet blev, at danske Bates Y&R vandt opgaven, og det er der forståeligt nok glæde og taknemmelighed for i Landemærket i det indre København.

 – Vi er utrolig glade og stolte over at have vundet. Vi har gennem hele processen oplevet stor professionalisme og mødt nogle meget engagerede mennesker, siger Thomas Brandt, CEO i Bates Y&R.

– Philip Morris er en betydelig spiller på markedet med nogle spændende lokale brands i Norden.

Nordisk marketing ansvarlig for Philip Morris, Sílvia Andrade-Edwards, fortsætter:

– Vi har fra day one oplevet et stort engagement og indsigt i vores forretning og marked fra Bates Y&R og ser frem til at udvikle vores samarbejde i fremtiden.

Thomas Brandt tilføjer:

– Vi er allerede en gang med det første projekt, som vi forventer os meget af, og 2015 byder på en række nye tiltag, slutter Bates-CEO’en.