– Der er ingen grund til at sidde på begge hænder og vente på, at krisen er ovre: Nu opsøger vi forbrugerne og viser nogle af vore topprodukter frem på torve og ved butikscentre. I maj-juni lavede vi et fremstød under sloganet ”Philips naturligvis”, hvor vi besøgte butikker og kørte en massiv reklamekampagne på internet og tv for at sætte skub i butikkernes salg – det var en stor succes, og nu følger vi så op med et nyt fremstød, siger Key Account Manager Claus Lindegaard, Philips.
Offensiven består i, at Philips sender en 40 m2 truck rundt i Norden med 79 stop over fire måneder frem til december. I Danmark startede rundturen på Axel Torv i København, og nu ruller den videre til blandt andet Næstved, Gentofte, Glostrup, Odense, Århus, Herning og Aalborg.
– Vi ved, at mange mennesker vil have en ekstra fornøjelse hjemme i stuen. De vil ikke ”kun” se tv. Nu giver vi vores kunder mulighed for at opleve det ypperste af det ypperste fra Philips, fortæller Claus Lindegaard.
Trucken er en rullende biograf, hvor du kan tage plads og få en rundtur til de nyeste fladskærms-tv, surroundlydsystemer, Blu-ray-afspillere og fjernbetjeninger.
– Vi vil gerne give forbrugerne an whau-oplevelse samtidig med, at vi brander Philips i samarbejde med de lokale forhandlere, tilføjer Claus Lindegaard.
– Først og fremmest vises det den 1,40 meter lange tv: Cinema 21:9. Verdens eneste tv, som viser filmene i Cinemascope, der er dét format, filminstruktørerne har optaget filmen i. Du slipper for de sorte bjælker over og under billedet, som fylder hele skærmen ud. Suppleres med det nye Philips 7.1 surroundanlæg HTR9900 med håndbyggede højtalere, bliver du omgivet af lyden, så det er som at være med i filmen. Ja, du får faktisk flyttet biografen hjem i stuen. I takt med at flere og flere tv-kanaler også sender lyden i surround, bliver sofafornøjelsen øget, mener altså Lindegaard.
Nysgerrige kan selv få syn for sagen ved at lægge vejen forbi den rullende biograf. I morgen er the Philips Road Show til stede på Halmtorvet i København.

Læs mere
her.