Hvordan bliver et brand med 200 år på bagen digitalt for forbrugerne?
Det spørgsmål fik DIS/PLAY stukket ud af det franske porcelæn-mærke, Pillivuyt, der står i tusindvis af danske hjem. Løsningen skulle understøtte de traditionelle afsætningskanaler i detailhandlen – ikke smadre butikkerne.
Løsningen var en fornem udnyttelse af Dynamicweb-værktøjskassen, der ydermere gav Pillivuyt en fleksibel eCommerce-løsning, som redaktørerne kunne bruge til at skabe relevant content.
Alt i alt en lykkelig løsning, der reducerede bounce-rate med 25 pct. på mobilen, mens gennemsnitstiden, brugerne er på sitet, steg med 15 pct. og bounce-raten på sitet faldt med 22 pct.
Færre forbrugere falder altså fra, og de bruger mere tid på sitet, hvilket indikerer, at brugerne har en bedre oplevelse med brandet, har lyst til at blive på sitet og i almindelighed lade sig inspirere.
Samtidig med lanceringen af web-site etablerede Pillivuyt sig også på de sociale medier. Før den offensiv var porcelæn-brandet overhovedet ikke på SoMe, men efter fire ugers kampagne noteredes følgende resultater:
- Totalt antal sign-ups til nyhedsbrev: over 3.400.

- Totalt antal kliks til website genereret: 9.173
- Likes: 1.700+
- Kommentarer: 634+
- Delinger: 237+
På Facebook opnåedes 700 følgere, og på Instagram 1.090 følgere.
Summa summarum er arbejdet mere end godkendt, og www.pillivuyt.dk blev for nylig præmieret som ”Best Dynamicweb B2C eCommerce solution 2015” af firmaet Dynamicweb.
Hvad tænker Pillivuyt-folkene?
– I forhold til Pillivuyt havde vi flere ønsker til vores nye digitale profil. Overordnet set, ville vi gerne blive mere synlige over for vores kunder, og få en digital krog i dem, siger Michael Knudsen, marketingchef hos Thuesen Jensen A/S, der er grossist for bl.a. Pullivuyt.
– Samtidig ville vi gerne skabe mere trafik til de butikker, hvor Pillivuyt forhandles. Og den trafik skulle være dokumenterbar. Endelig skulle denne nye digitale tilstedeværelse øge det generelle kendskab til Pillivuyt og kunne fortælle historien bag det franske kvalitetsporcelæn, som er skabt i samarbejde med professionelle kokke siden 1818.
– Vi synes vi har fået vores ønsker opfyldt i samarbejdet med DIS/PLAY, og vi er allerede begyndt at høste frugterne digitalt såvel som i de fysiske butikker, slutter altså Michael Knudsen.